Tip Top Trafik er en af landets førende køreskoler, der har flere afdelinger i København og en enkelt i Århus. Tip Top Trafik har eksisteret siden 1990, og er dermed også blandt de ældste køreskoler i landet. Flere af kørelærerne har mere end 20 års erfaring, hvilket betyder meget i forhold til, hvor godt de kan lære fra sig. Der dukker hele tiden nye køreskoler op, men hvis man vil have den bedste undervisning kræves også erfaring.

Tip Tip Trafik er på langt de fleste planer som mange andre køreskoler, men skiller sig også ud på enkelte punkter. Eksempelvis er køreskolen en af de få der tilbyder, at man kan tage et kørekort på meget kort tid. Hos Tip Top Trafik har de et såkaldt formel 1 kursus, hvor man på blot to uger kan blive klar til at tage til køreprøve. Der er naturligvis ingen garanti for at man af den grund kan komme til med det samme, da der ofte er ventetid på at komme til køreprøve og lignende.

Det er også muligt at følge teoriundervisningen på valgfrie steder, hvilket gør det langt mere fleksibelt at tilrettelægge sit teoriforløb, da det kan være svært at få til at hænge sammen, hvis man misser bare en enkelt forelæsning.

TipToptrafik.dk præsenterer trafikskolen og viser de forskellige muligheder der er, og hvilke kørelærere der er tilknyttet til skolen. Dog kan man ikke se i hvilke afdelinger de forskellige kørelærere er tilknyttet, hvilket ville være en simpel funktion, der ville give god mening at have implementeret.

Tip Top Trafik er en meget funktionel fornuftig side, hvor de informationer man skal bruge kan findes. Designmæssigt halter den dog en smule efter, og der er ingen tvivl om, at den ville have gavn af at blive opdateret til et nyere design og med en præsentation af de forskellige afdelinger, men funktionelt fejler den ikke noget. Det er muligt at betale med dankort og alle funktioner, som man forventer, er til stede, hvilket også gør at siden bestemt er bestået….

 

Written by admin